Senior 1-pokal: FREM igen besejret i straffedrama!

Heldigvis havde mange fundet vej til Sydbank Arena på trods af lidt koldt vejr og lidt regn.
Jeg bad cheftræner Thomas T. om at sætte nogle ord på kampen og kampen på lørdag mod Glostrup.
Thomas – hvad var tilgangen til kampen?
”For det første ved jeg jo ikke rigtigt helt præcist hvor vi står. Den korte opstart og lidt skader m.m. betyder at vi endnu ikke har haft alle til rådighed. Min tilgang var – nu det var et divisionshold – at fokus skulle være på en holdindsats. Hvis vi skulle vinde, så var det bydende nødvendigt at alle stemplede ind”.
Er du så tilfreds med hvad du så?
”Absolut. Det vigtigste er i første omgang at vi står rigtigt på banen – ikke mindst i det defensive. Vi havde foretaget nogle ændringer da ”Thyge” var tilbage og vi også havde en ny spiller med – Hjalte Andersen – så det var vi spændt på”.
Der blev ikke scoret i 120 minutter – kommentarer?
”Nej – det blev vel det vi kan kalde en ”låst kamp”. Begge hold havde deres muligheder så alt i alt er nulløsningen et fair resultat. Vi fik lidt hjælp da FREM fik en spiller vist ud så det gjorde det hele en lille smule lettere selvom vi ikke fik et egentligt overtag.
Vigtigt var det, at vi som sagt stod godt i defensiven. De skulle helst ikke have nogle dumme chancer og det fik de heller ikke. Midtbanen arbejdede stenhårdt, hvilket gjorde det lidt lettere for den bagerste kæde og så har vi jo ”Albatrossen” i kassen”.
(han blev også kampens spiller)
Det hele gik jo i straffe – som det altid gør mod FREM?”
Ja og som det skete i Virum så kan vi stole på ”fuglen” i kassen. 2,02 i højden virker frygtindgydende. Han startede med at redde det første straffespark og så var stilen lagt. Lind, Malik og Kaptajn Søberg scorede - som i Virum - og da så FREM sparkede to over var den hjemme”.
Lad os se lidt frem – hvordan står vi lige nu inden lørdag?
”Det er et godt spørgsmål. Vi må se senere hvordan spillerne er kommet ud af pokalkampen. Jeg har heldigvis en stor trup, men kortene skal nok blandes endnu engang. Den korte opstart – inklusiv ferie – giver ikke rigtigt automatiske svar så vi må se”.
Nu venter Glostrup?
”Ja – en svær modstander. De har vist nok udtalt at de går efter en topplacering og når det meldes ud, så har de vel et eller andet i ærmet. Men vi er klar og som du tidligere har skrevet så er pointene i august lige så vigtige som dem vi får til sidst” slutter Thomas.
Se også kampreferatet på BK Frems hjemmeside, hvor du også kan se mange billeder fra kampen:
![]() ![]() Foto: Claus M. Hansen / Tekst: Niels O. Hansen |
Historien gentog sig: FREM er ude af pokalturneringen |
KampprogramHerre-DS 2025-26 • Pulje 1
StillingHerre-DS 2025-26 • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Avarta | 3 | 2 | 1 | 0 | 7 | |
2 | Glostrup | 3 | 2 | 1 | 0 | 7 | |
3 | Tårnby FF | 3 | 2 | 1 | 0 | 7 | |
4 | Såby Fodbold | 2 | 2 | 0 | 0 | 6 | |
5 | Herlev IF | 3 | 2 | 0 | 1 | 6 | |
6 | Espergærde IF | 2 | 1 | 0 | 1 | 3 | |
7 | AB Tårnby | 2 | 0 | 1 | 1 | 1 | |
8 | LSF | 2 | 0 | 0 | 2 | 0 | |
9 | Næstved I.F. | 3 | 0 | 0 | 3 | 0 | |
10 | Frederikssund | 3 | 0 | 0 | 3 | 0 |