Senior 1: ”Overfaldsfodbold” gav pote!

Optakten
I omklædningsrummet inden kampen roste cheftræner Thomas W drengene for en flot sæson. Som han sagde ville vi nok være utroligt tilfredse med vores placering hvis den var sagt inden sæsonstart sidste år. Når det så kom til taktikken, så var det den samme som vinderkampen i Tårnby: Pres dem fra start og giv dem ikke ro. Efter min mening er Tårnby et af de bedste SPILLENDE hold i rækken så der skulle lidt ekstra til at stække dem.
Første halvleg:
Og jeg skal love for at Smørumdrengene kom som skudt ud af en kanon. De angreb alt og Tårnbyspillerne fik ingen ro til at opbygge deres spil. Vi var hurtige på bolden og blev den tabt så blev den hurtigt erobret igen.
Og det gav pote! Allerede efter 9. minutter fik vi presset bolden fra Tårnby og bolden kom over kanten til ”Sand” der resolut lagde den ind i det lille felt og der stod ”Striker” (Petar) og satte indersiden på og så var vi i gang.
Knap var bolden givet op før vi fik et hjørnespark. Det tog Gudmann sig af og hans bold landede foran Fisker der kunne skubbe den over stegen fra tæt hold. Det var samtidig hans første senior 1 mål!
Der var der kun spillet 13. minutter og alle stod nok og tænkte! Hvad nu? Fortsætter det eller skal den køres hjem fra spids?
Åbenbart valgte spillerne at spille på den måde vi nok er kendt for i år nemlig at vi er svære at score imod. Det galt heller ikke rigtigt noget og vi fik set, at Tårnby er et flot spillende fodboldhold tillagt præcise lange bolde – specielt deres diagonaler skabte en del – dog ikke chancer.
Det betød også, at vi nu levede på mange omstillinger. Lige inden kampen fik Gudmann erobret bolden efter et Tårnby hjørnespark og som en raket røg han afsted. Der var kun en spiller tilbage og han lagde bolden til rette for Lyng der sparkede bolden forbi keeperen, men desværre på indersiden af stolpen og så var vi lige vidt.
Anden halvleg:
Man skulle være klar fra start i anden halvleg for der var ikke spillet meget mere end 1. minut da Gudmann igen kom over kanten og alene trak ind i feltet, men vinklen blev for spids.
Nu stod vi solidt defensivt og Tårnby diskede op med en masse gode kombinationer, men de fik rent faktisk ikke tilspillede sig en rigtig stor chance.
Til gengæld betød det også flere omstillinger fra vores side og i midten af halvlegen kom vi over kanten og bolden blev lagt på tværs og her kom Værslev til, men hans forsøg blev klaret af den udmærkede keeper i Tårnbymålet.
Så halvlegen blev altså præget af at Tårnby gerne ville, men ikke kunne tilspille sig chancen der kunne give mål og vi var nok meget godt tilfreds med stillingen som den stod.
Dog var vi tæt på i overtiden da ”Free-Willy” kom til baglinjen og lavede en ”Cutback”, men Gudmanns forsøg blev resultatløs.
Så en 2-0 sejr var en realitet og nu mangler vi kun Gørslev næste weekend.
En anden god præstation var dommertrioen. Der var tendenser til lidt ”bøvl” på banen, men hele trioen styrede det fantastisk med en rigtig god situationsfornemmelse – så godt gået.
Månedens spille(re)
Da det var sidste hjemmekamp, så var det også tid til at udnævne kampens spiller. Det blev to af slagsen da det både var for maj og juni inklusiv de to pokalkampe.
Da Cheftræner Thomas W efter det første Allerød nederlag totalt ændrede holdet skete der noget. Flere fik nye roller og jeg kunne her nævne flere der har gjort det godt, men den første spiller er Gudmann. Begrundelsen er, at han har taget et større ansvar når nogle af de etablerede spillere er ude med skader og derfor fortjente han den ene pris og et gavekort til Golfen.
Den anden spiller er nok for mange overraskende. Når man i hele sit liv har spillet i de bagerste rækker og så bliver rykket frem som frontangriber – og så bare leverer varen – ja så er det altså fortjent.
”Striker” – som jeg har døbt ham – Altså Petar – har siden Påske lavet 9 mål (!) og de tal siger næsten sig selv så også han skal en tur på Golfen.
Der er kun en kamp tilbage og vi ender nok som nr. 4, da alle de andre tophold vandt.
Men som jeg skrev i indledningen det har været en mega-flot sæson, hvor der er leveret mere end vi kan forvente så selvom der er en kamp tilbage så bliver det spændende efter sommerferien.
KampprogramHerre-DS 2024-25 Oprykningsspil • Pulje 1
StillingHerre-DS 2024-25 Oprykningsspil • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Vanløse | 28 | 19 | 6 | 3 | 63 | |
2 | Hørsholm-Usserød IK | 28 | 19 | 5 | 4 | 62 | |
3 | Ringsted IF | 28 | 18 | 8 | 2 | 62 | |
4 | LSF | 28 | 18 | 6 | 4 | 60 | |
5 | Gørslev IF | 28 | 14 | 3 | 11 | 45 |
|
6 | Tårnby FF | 28 | 11 | 11 | 6 | 44 | |
7 | Bk. Skjold | 28 | 11 | 8 | 9 | 41 | |
8 | Allerød FK | 28 | 10 | 5 | 13 | 35 | |
9 | Glostrup | 28 | 9 | 5 | 14 | 32 | |
10 | AB Tårnby | 28 | 10 | 2 | 16 | 32 |