Menu

Senior 1:  Øv..øv..øv.. 2-0 nederlag til Allerød!

image
Jacob Lind/Wagner
25. maj 2025 kl. 09:50
Der er nogle der taler om komplekser – andre om en ”ond ånd”. Hvis vi sætter disse ord sammen, så giver det…Allerød. De eneste points de har fået er de to kampe mod os!

Optakten

Der er nogle der taler om komplekser – andre om en ”ond ånd”. Hvis vi sætter disse ord sammen, så giver det…Allerød. De eneste points de har fået er de to kampe mod os! Altså kan vi med rette kalde dem for vores ”onde ånd” – eller et hold vi har et decideret kompleks overfor!

Sådan kan fodbold være så uforudsigeligt og hvordan de opstår, er der nok ikke nogen der ved noget om.

Posen skulle igen rystes da de to formstærke spillere – Gudman og Chauki – var ude med karantæne og så har vi jo en lang skadesliste.

Første halvleg:

Det hele startede egentlig rigtigt godt. Allerede efter to minutter viser Smørumdrengene tænder da Skaaning laver et godt dybdeløb og sender et farligt indlæg ind i feltet. Keeperen fra Allerød får ikke rigtigt fat i bolden, hvilket giver Malik mulighed for at opsnappe den på den bagerste stolpe. Han spiller den skråt tilbage til ”Sand” (Sandris) der afslutter, men den bliver desværre reddet på stregen af en Allerødspiller.

Et mål her og kampen kunne måske havde fået et helt andet forløb….

Efter et kvarter kom Allerød fat i bolden i venstre side og får sendt et indlæg afsted der dumper over til en helt fri spiller i bagrummet der let kan sparke bolden i mål til en 1-0 scoring.

En spand kold vand i hovedet i på drengene og mange tænkte endnu på…..”Den onde Ånd”.

Omkring den halve time slår ”Sand” et fremragende indlæg, som ”Striker” (Petar) header på tværribben – endnu en stor chance der ikke bliver omsat i mål og så var det bare om at få talt om tingen i omklædningsrummet.

En af de her dage…..Øv…..

Anden halvleg:

Smørumdrengene havde fået fornyet energi og allerede i det 48. min spiller Lyng en glimrende bold i dybden. Sand – der var han igen – når frem til bolden, men igen var uheldet ude: Nu var det stolpen der kom i vejen.

Det bølgede frem og tilbage og i det 67. minut var det slut. I et kontrastød bringe de sig foran med 2-0 og så var det game over….

Resten af kampen blev – som sidst i Allerød – præget af et godt kæmpende Smørumhold, men vores helt store problem er, at vi ikke har scoret nok mål og det gjorder vi heller ikke i dag.

Kampen ebbede ud og der var stor frustration at sporer på en skuffende dag, hvor spillet til tider var godt, men vi altså ikke sparket den i kassen. Bolden ville bare ikke ind over stregen og komplekset voksede sig bare større - ….og så viste ”Den onde ånd” sig desværre endnu engang.

Hvad nu?

Stillingen lyver aldrig og det er ikke helt slut, men vi kan ikke selv afgøre noget som helst.

Hørsholm er stukket af, men heldigvis spillede Ringsted og Vanløse igen uafgjort. Så kravet er nu at vi skal vinde de tre sidste kampe og så få hjælp af andre resultater. Men lad os tage en tur til Fælledparken næster lørdag og se hvad der sker.

Efter fire sejre i træk kom vi ned på jorden igen så det er vel bare at sig: Op på hesten igen!!!


Senior spillersponsorer

Senior spillersponsorer

Luk