Det skulle vise sig at stillingen ikke lyver, da det var klart det bedste hold vi har mødt i lang tid – så drengene skulle virkelig oppe sig hvis de skulle have noget med hjem.
Optakten
Posen skulle lige rystes lidt da ”Dannyboy” desværre fik en slem skade i sidste weekend og måske er færdig i foråret. Til gengæld var Albert(o) tilbage og han spillede en fremragende kamp – det samme var Fisker.
Der var rykket lidt rundt på tropperne. Gudman blev rykket ind i midten og Sandris fik endelig en plads i startelveren – og det slap han rigtigt fint fra.
Første halvleg:
Allerede fra kampens start kunne vi se, at Vanløse ville frem over isen og da vi også ville være med på den leg, så blev der givet og taget – og det blev der i hele kampen. Det skal også siges, at den glimrende dommertrio tillod en masse fight – og for begge hold.
Der blev spillet direkte fodbold uden alt for megen trilleri – det var også svært på en lidt knoldet bane – og inden kampen havde Cheftræner Thomas W sagt, at det kunne være tilfældigheder der kunne afgøre kampen.
Vores største chance kom allerede efter 8. min. En lang bold fra ”Nico” i målet kom helt frem til Spirrevippen Lind der helt alene med keeperen uheldigvis ramte stolpen.
Selvom der var fight om hver centimeter så var der en god stemning på banen og respekten var stor fra begge holds side.
Bolden gik hurtigt fra den en ende til den anden og i det 27. minut brændte det på. Et godt opspil fra Vanløse betød et indlæg der blev clearet lidt dårligt. Den endte til en Vanløsespiller omkring straffesparkspletten, men bolden røg et stykke over.
Uden at der skete det helt store kunne begge hold gå til pause med 0-0 og det kunne der vel ikke indvendes noget imod.
Anden halvleg:
Nu havde Vanløse lidt medvind og de fik lagt et tungt pres på Smørumdrengene.
Heldigvis har vi et rigtigt godt forsvar og en god organisation så det blev ikke til de helt store chancer.
Heller ikke på dødboldene gav det pote til nogen af holdene.
Det var en lige-ved-og-næsten kamp hvor begge hold måske i baghovedet havde, at bare modstanderen ikke scorer så er alt godt - så må vi se hvad der sker.
Og der skete ikke ret meget når vi taler om store chancer. Ret beset var der vel ingen chancer i 2. halvleg der kan kaldes for store så det var mere de resultatløse dødbolde der skulle få den sovende lystavle til at vågne – men den var nok stadigvæk i vinterdvale. (Det er sgu for dårligt!)
Det betød så en nulløsning, hvilket vel var meget retfærdigt.
Spillerne
Først og fremmest er jeg glad for, at der kom en ”trodsreaktion” efter sidste uges nederlag til Ringsted. Alle rejste sig og alle ydede en stor præstation i form af vilje og fight.
Nico i målet var sikkerheden selv og forsvaret stod solidt. Det til trods for, at både Fisker og Soelberg udgik med skader, men alle indskrifterne ydede en fremragende indsats.
På midten gjorde Malik og Gudman det godt, mens både Therkel og Sand spillede deres måske bedste kamp med en masse fight og ikke mindst løbevillighed.
Fremme huserede Lyng og Spirrevippen og specielt deres presspil gjorde ondt en gang imellem, men Vanløse var – som os – et rigtigt godt organiseret hold der holdt os fra fadet.
Som sagt alle indstiftere gjorde det godt så det var en rigtig holdindsats der gav det ene point.
Kampens spiller
Der var mange om buddet, men den tilbagevendte Albert(o) var i absolut verdensklasse og fortjente titlen som kampens spiller – men mange pressede sig på.
Nu venter de evige rivaler fra Allerød næste lørdag, men skal vi ikke lige holde et par velfortjente fridage?
